Højt blodtryk eller hypertension, som det kaldes indenfor den medicinske verden, er et alvorligt globalt sundhedsproblem. Overraskende nok, så har 26% af verdens befolkning forhøjet blodtryk, hvilket svarer til omkring 972 millioner mennesker! Dette tal forventes at stige til 29% inden 2025, kun få år fra nu.
Hjertesygdomme og slagtilfælde er to af de hyppigste årsager til dødsfald globalt, og højt blodtryk er en medvirkende faktor i udviklingen af disse. Ud over hjertesygdomme og slagtilfælde kan højt blodtryk også føre til hjertesvigt, nyresygdomme, perifer arteriel sygdom,seksuel dysfunktion og synstab.
De fleste mennesker med forhøjet blodtryk har ingen symptomer, og hvis der ikke behandles, kan det udvikle sig til en livstruende eller måske endda dødelig sygdom. Heldigvis er forhøjet blodtryk kendt som en "modificerbar" risikofaktor, hvilket betyder, at den kan ændres. Af denne grund spiller personens genetiske baggrund eller race ikke ind, som det ellers ofte kan med disse sygdomme.
Men hvad er blodtryk helt nøjagtigt, og hvorfor er det så farligt, når det er for højt? Lad os se lidt nærmere på, hvad blodtryk er, samt hvad tallene betyder.
Tænk på sidste gang, at du brugte en haveslange. Måske blev den oprullet i din have, og vandhanen blev slukket. Hvis du havde taget din finger og prikket til slangen, var den sandsynligvis ret fleksibel. Dette ville især være tilfældet, hvis du brugte en af de nyere tætvævede stofslanger.
Overvej nu det der sker, når der tændes for vandet. Vandets kraft kommer ind i slangen og begynder at presse på væggene, hvilket får slangen til at blive mere stiv og ufleksibel. Jo mere der åbnes for vandhanen, jo højere bliver trykket inde i slangen.
Dette er en god måde at forstå blodtryk på, da det er, den kraft som dit blod (vandet) udøver mod din krops blodkar (slangen). Trykket skyldes i dette tilfælde ikke, at du tænder for vandhanen, men at hjertet pumper blod gennem din krop.
Før vi ser på blodtrykstal samt hvad de betyder, så skal vi se på hvordan, et blodtryksmåleapparat fungerer. Før automatiske blodtryksmålere blev brugt, ville sygeplejersken eller lægen bruge et manuelt blodtryksapparat kaldet et Sfygmomanometer (sig "sfyg-mo-MA-no-me-ter" og ja, det er en mundfuld!)
Disse manuelle blodtryksmålere bruges stadig i dag. Hvis du ved, hvordan en manuel blodtryksmåler fungerer, bliver det nemmere at forstå, hvordan en elektronisk blodtryksmåler fungerer, samt hvordan man selv kan forstå sine blodtryksmålinger.
Efter sygeplejersken har placeret manchetten på patientens overarm og har sit stetoskop på indersiden ved albuen, oppuster hun derefter manchetten og klemmer blodgennemstrømningen ud i arterien, hvilket får nålen i blodtryksmåleren til at stige. Da trykket på manchetten gradvist frigøres, begynder blodet igen at strømme gennem arterien, og sygeplejersken kan høre blodet strømme som et pulsslag gennem stetoskopet.
Nummeret som nålen peger på på blodtryksmåleren, når sygeplejersken hører første pulsslag, er det systoliske blodtryk (sig ”sys-TOL-iske”), og lad os bare antage, at tallet for vores hypotetiske patient er 120. Det systoliske blodtryk er et mål for det tryk, dit blod udøver mod væggene i din arterie, når dit hjerte banker.
Når manchetten fortsat tømmes, vil sygeplejersken fortsætte med at lytte gennem sit stetoskop, indtil lydene stopper. Nummeret på blodtryksmåleren, som nålen peger på i det øjeblik lyden stopper, kaldes det diastoliske (sig ”DIA-stol-iske”) blodtryk. For vores hypotetiske patient er tallet 80. Det diastoliske blodtryk er et mål for det tryk, dit blod udøver mod væggene i dine arterier, mens dit hjerte er i ro mellem pulsslag.
Så din blodtryksaflæsning består af to tal, 120 og 80, i tilfældet med vores hypotetiske patient, skrives tallet som 120/80 og læses som "en-tyve over firs." Blodtryk er ikke et statisk og uforanderligt tal, men er et interval, der normalt svinger i løbet af dagen og kan påvirkes af ting som stress, medicin, koffein, fysisk aktivitet, nikotin med mere.
The American Heart Association offentliggør retningslinjer for blodtryksmålinger, som følges af sundhedspersonale i de fleste lande i verden. Retningslinjerne placerer blodtryksintervaller i forskellige kategorier:
Bemærk - Blodtrykket måles i en enhed der kaldes millimeter (mm) af kviksølv (Hg). Kviksølv (kemisk symbol Hg) blev brugt i de første blodtrykmålere, og bruges stadig som standard måleenhed i dag, selvom kviksølv ikke længere bruges i apparaterne.
Normal — Mindre end 120/80
Forhøjet — 130-139 / 80-89
Højt blodtryk (trin 1) —130-139 / 80-89
Højt blodtryk (trin 2) —140-180 / 90-120
Hypertensiv krise - mere end 180/120 *
* En hypertensiv krise er en nødsituation, og øjeblikkelig lægehjælp er nødvendig.
Begge tal er vigtige, når du bliver ældre, da dine store arterier begynder at stivne og blive mere ufleksible med alderen. Dertil så bliver det indre af arterierne kompromitteret på grund af ophobning af plak hos mange mennesker, hvilket mindsker området, som blodet kan strømme igennem. Begge disse faktorer bidrager til en støt stigning i det systoliske blodtryk. For mennesker over 50 anses stigning i systolisk blodtryk for at være en væsentlig risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.
Imidlertid kan begge tal enten forhøjet separat eller sammen, bruges til at diagnosticere hypertension. Forskning tyder på, at for hver 20 mm Hg systolisk eller 10 mm Hg diastolisk stigning fordobles risikoen for dødsfald forårsaget af hjertesygdomme og slagtilfælde hos mennesker i alderen 40 til 89 år. Det er derfor forståeligt, hvordan det er afgørende for dit helbred og dit velbefindende at kende dit blodtryk og få rådgivning fra din læge om dette.
Nogle mennesker har forhøjet blodtryk på grund af genetiske faktorer, men for størstedelen kan man have et sundt blodtryk ved hjælp af regelmæssig motion, spise sundt, få nok søvn og ved at holde både vægt og stress under kontrol.
Før de bærbare apparater, der let kunne måle blodtrykket, kom til, var du nødt til at gå til din læge for at få taget dit blodtryk. Men i dag kan du nemt og præcist måle dit blodtryk i dit hjem eller på kontoret. Selvfølgelig skal der vælges et blodtryksapparat, der ikke kun er let at bruge, men som også er præcist og fremstillet efter de samme standarder som professionelt medicinsk udstyr.
Da blodtrykket er ens i hele kroppen, behøver der ikke foretages en måling på overarmen og kan lige så nemt tages ved håndleddet med en håndledsmanchet. Dette gør disse håndledsblodtryksapparater meget nemme at bruge. Du kan med fordel også kigge efter en enhed, der har en letlæselig skærm, med automatisk oppustning samt en hukommelsesfunktion, der kan gemme aflæsningerne fra flere brugere.
Husk, at selvom det er en farlig tilstand at have højt blodtryk, kan det ofte godt kontrolleres gennem livsstilsændringer såsom vægttab og motion eller ved brug af blodtryksmedicin. Hvis du holder øje med dit blodtryk, vil det være nemmere at holde øje med udviklingen. Hvis du allerede er blevet diagnosticeret, vil det hjælpe dig og din læge med at styre dit blodtryk mere effektivt.
For at lære mere om vores kvalitetsblodtryksmålere samt information om, hvordan du køber en til dit arbejde eller til personlig brug, så besøg os venligst her.
Referencer -
Kearney PM, Whelton M, Reynolds K, Muntner P, Whelton PK, He J. Global burden of hypertension: analysis of worldwide data. Lancet. 2005 Jan 15-21;365(9455):217-23. doi: 10.1016/S0140-6736(05)17741-1. PMID: 15652604.
Berger A. (2001). Oscillatory Blood Pressure Monitoring Devices. BMJ : British Medical Journal, 323(7318), 919
John M. Flack, Bemi Adekola, Blood pressure and the new ACC/AHA hypertension guidelines,
Trends in Cardiovascular Medicine, Volume 30, Issue 3, 2020, Pages 160-164, ISSN 1050-1738, https://doi.org/10.1016/j.tcm.2019.05.003.
Shimbo D, Artinian NT, Basile JN, Krakoff LR, Margolis KL, Rakotz MK, Wozniak G; on behalf of the American Heart Association and the American Medical Association. Self-measured blood pressure monitoring at home: a joint policy statement from the American Heart Association and American Medical Association.Circulation. 2020; 142:e42–e63. doi: 10.1161/CIR.0000000000000