•   EAN betaling
  •   Kun 49kr. i fragt
  •   Certificeret e-handel
Vis moms:
  • Dansk
  • Arkiv:

    Sådan fungerer infrarøde termometre samt vigtig viden om disse

    Som følge af COVID-19-pandemien har det aldrig været vigtigere at være i stand til sikkert, nøjagtigt og hurtigt at tjekke mennesker for forhøjet kropstemperatur. Selv en lav feber er ofte et af de første tegn på sygdom og betyder i mange tilfælde, at personen sandsynligvis befinder sig i et sygdomsstadie, der er smitsomt.

     

    Infrarøde termometre er, ikke så overraskende, blevet særdeles populære grundet deres brugervenlighed. Denne popularitet skyldes desuden at de er mere hygiejniske end de klassiske termometre, da de ikke kommer i direkte kontakt med ​​den person, hvis temperatur måles.

     

    Sådan fungerer infrarøde termometre

     

    Men hvordan fungerer disse instrumenter egentlig og hvor præcise er de? Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at infrarøde termometre har mange anvendelsesområder og tit bruges de inden for byggeri, industri, kulinarisk kunst og ikke kun til medicinsk brug. Så du skal være sikker på at du køber et termometer, der er designet til at måle menneskers kropstemperatur.

     

    Ligesom alle andre infrarøde termometre, måler et febertermometer også temperaturen på afstand. Dette er en tydelig fordel, når man beskæftiger sig med personer, der kan tænkes at have en potentiel smitsom sygdom. I modsætning til et gammeldags febertermometer, som bliver placeret under patientens tunge, og som er afhængig af direkte overførsel af varme fra patienten til flydende kviksølv, som herefter udvides for at registrere kropstemperaturen, der afhænger infrarøde termometre af det såkaldte sort legeme stråling.

     

    Alle objekter, herunder menneskets krop, indeholder molekyler der er i konstant bevægelse, medmindre at objektets temperatur står på 0 grader. Molekylerne bevæger sig hurtigere, i takt med at kropstemperaturen stiger. Molekylerne afgiver en form for elektromagnetisk energi, der er kendt som infrarød stråling. Ens øjne opfanger ikke denne stråling, da den ligger en del under spekteret af det lys, som vi mennesker kan se. I takt med at kropstemperaturen stiger, øges niveauet af infrarød stråling, og det er faktisk denne stråling, som infrarøde termometre i virkeligheden måler.

     

    Selvom et menneskes øje ikke kan se det infrarøde lys, har det heldigvis mange af de samme egenskaber som det synlige lys, idet det kan fokuseres, reflekteres og absorberes. Et infrarødt termometer har en linse, som den bruger til at fokusere den infrarøde stråling, der kommer fra kroppen, op på en termosøjle, som er en indbygget detektor i instrumentet. Termosøjlen absorberer derefter strålingen og omdanner den til varme, der omdannes til en elektrisk strømkilde. Strømkilden sendes herefter til en anden type detektor, og det er denne detektor, der bruger den elektriske strømkilde til at måle kropstemperaturen. Jo mere strøm, jo højere ertemperaturen.

     

     

    Miljø er Altafgørende

     

    Nu hvor du forstår lidt om hvordan et infrarødt termometer fungerer, samt hvilke fordele det har, skal vi se på nogle af dets begrænsninger, som er vigtige at forstå, hvis det skal anvendes korrekt.

     

    Miljøforholdene i det rum, hvor det infrarøde termometer skal bruges, er meget vigtige. Det infrarøde termometer bør blive opbevaret i rummet (eller testrum) i minimum 10 til 30 minutter inden brug, for at sikre, at termometeret har tid til at tilpasse sig det miljø, det skal anvendes i.

     

    Følg producentens brugsanvisninger nøje, da producentens anbefalinger sikrer de optimale betingelser for brug af termometeret. De typiske anbefalinger er en stuetemperatur mellem 60.8 og 104 grader Fahrenheit (16 - 40 grader °Celsius) og en relativ luftfugtighed, der er under 85 procent.

     

    Sørg for at rummet er fri for trækvind, og at både termometeret og den person, hvis temperatur skal måles, ikke står i direkte sollys, da dette kan føre til fejlmålinger. Vær også sikker på, at instrumentet er langt væk fra enhver strålende varmekilde, såsom radiatorer eller andreapparater.

     

    En anden miljøfaktor, der let kan blive overset, er den person, hvis temperatur skal måles. Det område af panden, der skal scannes, skal være tørt og rent. Det er vigtigt at sikre sig, at temperaturen på personens pande ikke er blevet kunstigt øget eller nedsat ved brug af hovedbeklædning såsom hatte, pandebånd og bandanas samt ansigtsprodukter såsom skrubbemasker, cremer eller ansigtsservietter.

     

    Det er mindst lige så vigtigt at følge producentens vejledninger for brug af termometeret, for rent faktisk at kunne administrere instrumentet til at tage personens temperatur. Generelt skal du altid bede den person, hvis temperatur skal måles, om at stå helt stille, og du skal som termometerbetjener, holde det infrarøde termometer vinkelret på personens pande.

     

    Hver producent har en specifik anbefalet afstand mellem instrumentet og panden, som skal overholdes for at sikre en præcis måling. Dog er den generelle anbefaling er, normalt at holde instrumentet relativt tæt på personens pande (inden for 5-7 cm). Dette indebærer at den der tager temperaturen skal stå relativt tæt på den person, hvis temperatur skal tages. Det kan derfor være passende at bruge visse foranstaltninger, såsom en maske, en kittel samthandsker, for at beskytte personen der måler mod risikoen for en infektion.

     

    Følg altid producentens specifikke instruktioner, men generelt er det en god idé at rengøre dit instrument med en klud eller en vatpind og med medicinsk alkohol eller vand på. Anvend aldrig kemikalier eller sæbe på dit instrument. Rens forsigtigt linsen ​​og derefter termometerets krop, med en klud. Sørg for at linsen er helt tør inden brug. Sørg også for at holde sensorområdet rent og tørt samt at instrumentet aldrig må føres ned i vand eller blive vådt. For at beskytte dit instrument mod dråber eller stød af enhver art, kan du overveje at få en nøglesnor eller håndledsrem, for at forhindre ulykken.

     

     

    Nøjagtigheden af infrarøde termometres

     

    Nu hvor du forstår hvordan disse infrarøde termometre fungerer, samt hvordan de skal betjenes, undrer du dig måske over nøjagtigheden af ​​deres målinger. Husk, at en "normal" kropstemperatur ifølge undersøgelser kan variere mellem alt fra 97° Fahrenheit (36,1 °Celsius) op til så meget som 99° Fahrenheit (37,2 °Celsius). Kropstemperaturen påvirkes ikke kun af sygdom, men også af ​​BMI (Body Mass Index), medicin, personens alder, hvor aktive de er og endda tidspunktet på dagen hvor temperaturen et målt.

     

    Hvis nogen har taget feberreducerende medicin og det har hjulpet, så kan det infrarøde termometer ikke måle at personen har feber. Når disse bruges korrekt, viser undersøgelser, at infrarøde febertermometre er lige så nøjagtige som orale eller rektale termometre.

     

    Det er også vigtigt at huske på, at selv om feber ofte er et af de første tegn på sygdom og i mange tilfælde betyder, at personen kan smitte, så er tilstedeværelsen af ​​en forhøjet kropstemperatur ikke en måde at diagnosticere COVID-19 eller andre smitsomme sygdomme på. Screening af folk, der kommer ind i din virksomhed, uanset om det er ansatte, kunder eller servicepersonale, kan hjælpe med at beskytte alle berørte menneskers sundhed.

     

    For at finde ud af mere om alle vores højkvalitets infrarøde febertermometre og mere information om, hvordan du køber et til din virksomhed eller til privat brug, kan du besøge os på https://foerstehjaelp-shoppen.dk/da/forstehjaelp/febertermometer/

     

     

    Referencer -

     

    Non-Contact Thermometers for Detecting Fever: A Review of Clinical Effectiveness [Internet]. Ottawa (ON): Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health; 2014 Nov 20. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK263237/

     

    Pecoraro V, Petri D, Costantino G, Squizzato A, Moja L, Virgili G, Lucenteforte E. The diagnostic accuracy of digital, infrared and mercury-in-glass thermometers in measuring body temperature: a systematic review and network meta-analysis. Intern Emerg Med. 2020 Nov 25:1–13. doi: 10.1007/s11739-020-02556-0. Epub ahead of print. PMID: 33237494; PMCID: PMC7686821.

    SvenskaDeutschSuomiDanskEestiLatvijasLitauiska

    Handler du som privatperson eller som virksomhed?

    PrivatpersonVirksomhed